Hvad Er Tarotkort

Forside » Clairvoyance » Hvad Er Tarotkort
Billede af: Tilla Rebsdorf
Skrevet d. 10. December 2020

De magiske Tarot-kort

Et sæt Tarotkort er ikke som de almindelige spillekort, vi for eksempel bruger til at spille 500 eller lægge kabaler med. Alligevel er eksperterne enige om, at de oprindeligt stammer fra disse spillekort, der kendes den dag i dag.

Tarot-kort har en indbygget spiritualitet, og tolkningen af kortene er et helt kapitel for sig. Der er 78 kort, bygget op om Den store Arkana - hovedkortene - der tæller 22 kort med tallene fra 0 til 21, og Den lille Arkana, fordelt på fire sæt, sådan lidt som vi kender spillekort, men med andre navne end klør og spar, hjerter og ruder. Tarotkortene hedder mønter, sværd, stokke og bægre med 14 kort i hvert sæt. Hvert kort har sin egen unikke betydning, som hver enkelt af os kan tolke på, hvis vi er parate til at åbne op for den åndelige dimension. Hvis din kanal til det guddommelige univers er for smal, kan du blive meget klogere på kortenes betydning ved at læse om tolkningen i de mange bøger, der er skrevet om emnet.  Både kort og bøger kan købes i boghandlen eller på nettet, og nogle af de smukkeste kort, jeg kender, er de runde MOTHERPEACE-tarotkort, der blev tegnet af to amerikanske kvinder i begyndelsen af 80-erne. Her hedder "Narren" the Fool, "bægre" hedder Cups, og selv med et skoleengelsk kan du sagtens forstå kortene. 

Betydning og tolkning

Der er fundet et sæt Tarot-kort i Italien, der kan dateres tilbage til det 14-århundrede, men hvor kortene  oprindeligt kommer fra, står hen i det uvisse. 

Måske er de kommet til Europa i Middelalderen sammen med rejsende folk, med shamaner, healere eller romaer, der læste kortene og tolkede deres betydning. Det var disse "kloge folk", som man gik til for at få svar, når og hvis man stod ved en skillevej i livet, når det så sort ud eller når der skulle træffes store beslutninger. Så blev der lagt eller trukket Tarot-kort, og alt efter hvilke kort, du fik, blev der taget varsler, tolket på kortets energier, og truffet beslutninger. 

Sådan  bliver der stadig gjort, også selv om der ikke er nogen videnskabelig evidens for, at du her står med sandheden. Tarot-kortene  og deres betydning bygger på en spirituel tilgang, er en tro, som når vi taler om Gud eller Allah, som ingen har set, men som vi dog sætter vores lid til. 

Vi takker Perlen Odense for deres støtte til denne tekst. Hvor du køber et stort sortiment med Christina Watches. Tusind tak for støtten, siger vi.